Søg tilskud
Gennem Energirenoveringspuljen kan du søge tilskud til en række boligforbedringer, der sparer energi. Heriblandt er der mulighed for at få tilskud til isolering af din bolig.
Læs mere for at finde ud af om du er berettiget til at søge tilskud.
Lever du op til de 5 krav?
- Dit hus skal være en helårsbolig – og du skal selv eje det
- Dit hus skal have et gyldigt energimærke i kategorien E, F eller G, og der må ikke være foretaget ændringer på dit hus, siden det blev udstedt
- Projektet må ikke være sat i gang, når du ansøger. Du må først igangsætte det, når du har fået tilsagn.
- Du må ikke tidligere have fået tilskud til det samme projekt
- Arbejdet skal udføres af en virksomhed med gyldigt CVR-nummer
Hvilke opgaver kan jeg søge tilskud til?
Du kan søge tilskud til forskellige typer af isoleringsprojekter:
- Udvendig isolering af ydervæg
- Efterisolering af tag og loft
- Efterisolering af terrændæk
- Ændring af krybekælder til terrændæk
Betingelser for tilskud
-
Udvendig isolering af ydervæg
Du kan søge tilskud til udvendig isolering af massiv ydervæg og let ydervæg. Der gives ikke tilskud til kælderydervægge og hulmur.
Før renovering:
Ydervæggen skal have en U-værdi på mindst 0,30 W/m2K.
Efter renovering:
Ydervæggen skal være isoleret med mindst 190 mm mineraluldsisolering eller tilsvarende, alternativt skal det dokumenteres at ydervæggen har en U-værdi på højest 0,18 W/m2K. Ydervæggen skal være isoleret på den udvendige side.
-
Efterisolering af tag og loft
Du kan søge tilskud til efterisolering af tag og loft, herunder skunkvægge, uopvarmet loftsrum, flade tage og skråvægge direkte mod tag.
Før renovering:
Konstruktionen skal have en U-værdi på mindst 0,30 W/m2K.
Efter renovering:
Konstruktionen skal være isoleret med mindst 300 mm mineraluldsisolering eller tilsvarende.
-
Efterisolering af terrændæk
Du kan søge tilskud til efterisolering af terrændæk. Terrændæk er betegnelsen for en gulvkonstruktion mod jord. Der gives ikke tilskud til efterisolering af kældergulve eller krybekælder.
Før renovering:
Terrændækket skal have en U-værdi på mindst 0,26 W/m2K.
Efter renovering:
Terrændækket skal være isoleret med mindst 300 mm mineraluld, polystyren eller tilsvarende.
-
Ændring af krybekælder til terrændæk
Du kan søge tilskud til at nedlægge din krybekælder og etablere et velisoleret terrændæk i stedet.
Før renovering:
Terrændækket skal have en U-værdi på mindst 0,26 W/m2K.
Efter renovering:
Krybekælder skal ændres til et terrændæk. Nyt terrændæk skal være isoleret med mindst 300 mm mineraluld, polystyren eller tilsvarende.
Energirenoveringspuljen
Læs mere om energirenoveringspuljen på energistyrelsen hjemmeside: